
Psykoterapi er mere end samtale
-Kroppen og nervesystemet taler også
Psykoterapeut i Roskilde – somatisk og psykedelisk assisteret terapi
Jeg arbejder som psykoterapeut i Roskilde med mennesker, der ønsker at forstå sig selv på et dybere plan. I mit arbejde kombinerer jeg samtaleterapi med somatisk psykoterapi, arbejde med nervesystemet og psykedelisk assisteret terapi.
For mig hænger psyken og kroppen sammen. Vi kan have forstået vores historie og vores mønstre intellektuelt og alligevel opleve, at kroppen fortsætter med at reagere med uro, spændinger, frygt eller en følelse af at lukke ned.
Derfor arbejder jeg ikke kun med det, du fortæller.
Jeg er også optaget af det, du mærker.

Somatisk psykoterapi – når kroppen bliver en del af terapien
I det somatiske arbejde bruger vi kroppen som en vej til at forstå det, der foregår under ordene.
Det kan være dit åndedræt, spændinger, uro eller andre kropslige reaktioner. Når vi bliver nysgerrige på dem i stedet for straks at forsøge at ændre dem, kan de fortælle noget om de mønstre og erfaringer, dit nervesystem bærer med sig.
Arbejdet foregår i dit tempo. Det handler ikke om at presse noget frem, men om gradvist at skabe mere kontakt mellem det, du tænker, føler og mærker.

En terapeutisk tilgang med flere veje ind
SOMATISK PSYKOTERAPI
Kontakt til kroppen og det, der mærkes
NERVESYSTEM & REGULERING
Arbejde med kroppens reaktioner, uro og balance
PSYKEDELISK ASSISTERET TERAPI
Terapeutisk arbejde med dybere bevidsthedsprocesser
FORBEREDELSE & INTEGRATION
Støtte før og efter psykedeliske oplevelser
Psykedelisk assisteret terapi
Jeg arbejder også med psykedelisk assisteret terapi, forberedelse og integration.
Psykedeliske oplevelser kan åbne for lag af vores psyke, som vi normalt har svært ved at få adgang til.
Det kan være følelser, minder, gamle relationelle mønstre, kropslige reaktioner eller eksistentielle og spirituelle oplevelser.

Det gælder blandt andet oplevelser relateret til psilocybin/svampe, LSD og MDMA. Men en psykedelisk oplevelse er ikke nødvendigvis terapi i sig selv. Det afgørende er efter min opfattelse, hvordan vi arbejder med det, der kommer frem.
Her bruger jeg min psykoterapeutiske og somatiske tilgang til at skabe et trygt rum omkring processen. Vi arbejder med kroppen, nervesystemet og de psykologiske temaer, der viser sig – og med at forstå, hvad oplevelsen betyder for dig og dit liv.
Integration – når oplevelsen skal finde sin plads
Efter en dyb psykedelisk oplevelse kan der være meget at bearbejde. Nogle oplever større klarhed og kontakt med sig selv. Andre møder sorg, frygt, gamle traumer eller sider af sig selv, som de ikke tidligere har haft adgang til.
Her bliver psykedelisk integration vigtig. Integration handler for mig om at få oplevelsen ned på jorden. Ikke bare tale om, hvad du så eller oplevede, men undersøge hvad det betyder for den måde, du lever på.
-
Hvad blev tydeligt?
-
Hvad sidder stadig i kroppen?
-
Og er der noget, der nu skal have en anden plads i dit liv?
Det er ofte her, den psykedeliske proces og somatisk psykoterapi mødes.
Psykoterapi i Roskilde
Du behøver ikke have erfaring med psykedelika for at komme hos mig.
Jeg arbejder også med almindelige psykoterapeutiske forløb, hvor vi gennem samtale, kroppen og nervesystemet arbejder med det, du kommer med. Du kan læse hvad andre fortæller om terapien HER!
Hvis du søger en psykoterapeut i Roskilde og er nysgerrig på somatisk psykoterapi, nervesystemet, psykedelisk assisteret terapi eller integration af psykedeliske oplevelser, er du velkommen til at kontakte mig.

Vi starter med en samtale og finder ud af, hvad der giver mening for dig.
