Når egoet krakelerer, stråler essensen frem

Jeg tror på, at de færreste mennesker vågner op og får lyst til at tage ansvar for at skabe forandringer, mens de befinder sig i en tilstand af fred og lykke. For hvorfor skulle vi ændre på noget, der føles rart?

Smerte og ubehag får os derimod ofte til at vende blikket indad og foretage de nødvendige forandringer.

Som jeg plejer at sige: Hvis selvudvikling ikke gjorde ondt, ville der være langt flere vågne mennesker.

Lad ubehaget blive din ven

Lad smerte og ubehag blive dine venner. Når du lærer at forstå de signaler, de sender, bliver du bedre i stand til at regulere dig selv. Ubehag kan nemlig være et vigtigt budskab om, at noget i dit liv kalder på opmærksomhed eller forandring.

Hvis du eksempelvis brænder hånden på en varm kogeplade, lader du den så blive liggende, eller trækker du den hurtigst muligt til dig?

Lige præcis! Du reagerer instinktivt og skaber bevægelse, så situationen forandres.

Ubehag kalder på handling – derfor belønner livet bevægelse.

På samme måde kan vi forstå vores indre ubehag. Det er ofte et vigtigt signal om, at noget kræver vores opmærksomhed, og at vi må foretage en handling. Glæde og velbehag opstår nemlig ikke kun gennem det, vi tænker, men også gennem det, vi gør.

Når vi indtager en offerrolle, risikerer vi derimod at stagnere. I stedet for selv at tage ansvar kan vi ubevidst komme til at lægge ansvaret over på andre og forsøge at få dem til at handle på vores vegne.

Dermed fastholder vi os selv i ubehaget og måske også i overbevisningen om, at tingene aldrig bliver bedre. Med tiden kan det svække troen på vores egen værdi og vores evne til at skabe forandring.

Stagnation – når energien ikke får lov til at bevæge sig

Stagnation er problematisk, fordi der mangler bevægelse.Hvis vi ser nærmere på mental stagnation, kan det være smertefuldt at fastholde opmærksomheden på negative tanker og oplevelser.

Når vi gennem længere tid holder fast i bekymringer, frustrationer eller uforløste følelser, kan der opstå spændinger i kroppen.

For nogle kan det blandt andet komme til udtryk som hovedpine, muskelspændinger eller andre fysiske gener.

Har du nogensinde tænkt over den buddhistiske tanke om, at tilknytning og fastholdelse kan være en kilde til lidelse?

Når vi lærer at give slip på det, vi holder fast i, kan vi opleve en følelse af frigørelse og fornyet energi.

Lad mig illustrere det med en lille øvelse.

Øvelse: Mærk forskellen på spænding og frigørelse

Knyt din hånd så hårdt, du kan, i et kort øjeblik. Slip derefter spændingen, og læg mærke til, hvad der sker. Hvordan føles det?

For mange vil det være en behagelig oplevelse at give slip. Måske mærker du varme, en prikkende fornemmelse eller en følelse af, at noget igen begynder at bevæge sig frit.

Det er netop denne oplevelse, jeg gerne vil fremhæve:

Når vi slipper det, vi spænder omkring, skaber vi plads til bevægelse og forandring.

Set fra et fysisk perspektiv består alt stof, inklusive menneskekroppen, af atomer og energi. Inden for energibaserede traditioner som Qigong arbejder man med en anden forståelse af energi, nemlig livsenergien Qi.

Jeg er ikke kernefysikker og vil derfor overlade de videnskabelige forklaringer om atomer, molekyler og energi til fysikerne.

Det, der interesserer mig, er især, hvordan vi gennem kroppen kan opleve større frihed, balance og bevægelse.

Qigong – når kroppen får mulighed for at finde tilbage til balance

Ud over at arbejde som psykoterapeut i Roskilde underviser jeg også i Qigong, og netop her bliver sammenhængen mellem krop, sind og bevægelse særligt interessant for mig.

Gennem Qigong skaber vi betingelser for, at kroppen bedre kan regulere sig selv. I traditionel kinesisk forståelse handler det blandt andet om at understøtte den frie bevægelse af livsenergien, Qi.

Når vi taler om stagnation inden for Qigong og traditionel kinesisk tænkning, skelner vi mellem forskellige former.

Eksempler på stagnation

Qi-stagnation – når livsenergien ikke bevæger sig frit

Kan ifølge traditionel kinesisk forståelse vise sig som spændinger, træthed, irritation, uro og manglende motivation.

Blodstagnation – når blodets bevægelse beskrives som hæmmet

Forbindes traditionelt med smerter, stivhed, kolde hænder og fødder samt mørke misfarvninger eller pletter.

Følelsesmæssig stagnation – når følelser ikke får plads til at bevæge sig

Kan opleves som sorg, der bliver siddende, tilbageholdt vrede, frustration, angst eller vedvarende tristhed.

Mental stagnation – når tankerne kører i ring, og sindet føles fastlåst

Kan komme til udtryk gennem fastlåste tankemønstre, grublerier, bekymringer og manglende mental klarhed.

Fysisk stagnation – når kroppen mangler bevægelse

Kan blandt andet vise sig som stive muskler, overfladisk vejrtrækning, nedsat bevægelighed og en oplevelse af lav energi.

Disse beskrivelser tager udgangspunkt i traditionel kinesisk forståelse og skal ikke betragtes som medicinske diagnoser.

Qigong og nervesystemet – fra overlevelse til indre ro

Qigong er samtidig en kropsorienteret praksis, der gennem rolige bevægelser, åndedræt og opmærksomhed kan understøtte reguleringen af nervesystemet.

Når du praktiserer Qigong regelmæssigt, kan du gradvist blive bedre til at finde tilbage til en rolig og afbalanceret tilstand.

Man kan beskrive det som en mulighed for at påvirke nervesystemets baseline – altså det spændings- og aktiveringsniveau, som kroppen typisk vender tilbage til.

Forestil dig, at indre ro med tiden bliver et mere velkendt sted for dit nervesystem at vende hjem til.

Når vi udvikler en bedre evne til at regulere os selv, bliver det lettere at bevæge sig fleksibelt mellem aktivitet og hvile, mobilisering og restitution.

Det kan give en større følelse af velvære, indre ro og ikke mindst mere mentalt overskud.

Du får ganske enkelt større mulighed for at nå at handle bevidst, inden du ryger op i det røde felt.

Mange mennesker kan gå fra 0 til 100 på et splitsekund, når noget aktiverer deres nervesystem. Men langt færre kan finde tilbage til roen lige så hurtigt.

For nogle tager det timer, og for andre kan det tage endnu længere tid at falde til ro efter en kraftig følelsesmæssig aktivering.

Derfor handler selvregulering ikke om aldrig at blive påvirket, vred eller ked af det. Det handler om at udvikle evnen til at vende tilbage til balance, når livet udfordrer os.

Book en uforpligtende samtale her

Varig forandring kræver vilje og selvdisciplin

Hvis vi virkelig ønsker at skabe positive og varige forandringer i vores liv, må vi være villige til at handle.

Her kan vi med fordel lade os inspirere af princippet om yin og yang – balancen mellem aktivitet og hvile.

Vi har brug for begge dele.

For meget aktivitet uden restitution kan skabe ubalance, mens for meget passivitet kan føre til stagnation.

Gennem en daglig praksis kan vi lære at skabe en mere hensigtsmæssig balance, og her spiller selvdisciplin en vigtig rolle.

Jeg mener, at varig forandring især kræver to ting: vilje og selvdisciplin.

Viljen skaber ønsket om forandring, mens selvdisciplinen hjælper os med at omsætte ønsket til handling – også på de dage, hvor motivationen mangler.

Du kan se det sådan:

Viljen er benzinen, og selvdisciplinen er motoren.

Begge dele er vigtige, hvis vi ønsker at bevæge os i en ny retning.

Det, du ikke er bevidst om, kan styre dig

Det er dog ikke altid let at gennemskue, hvad vi egentlig skal handle på.

En af årsagerne er, at vi ikke altid er bevidste om vores egne mønstre og blinde vinkler.

Og hvordan skal vi ændre noget, vi endnu ikke kan få øje på?

Det, vi er ubevidste om, kan påvirke vores tanker, følelser og handlinger, uden at vi selv opdager det.

Men når vi bliver bevidste om vores mønstre, får vi mulighed for at forholde os til dem og træffe nye valg.

At udvikle større bevidsthed kræver derfor også vilje.

Denne bevidsthed kan blandt andet opstå gennem psykoterapi, selvrefleksion og mødet med andre mennesker, som spejler sider af os selv, vi endnu ikke har fået øje på.

Når vi oplever ubehag i vores relationer, kan det nogle gange skyldes, at noget i vores selvbillede bliver udfordret.

Vi forsøger måske ubevidst at beskytte den forestilling, vi har om os selv.

Lad mig give dig et eksempel.

Ser du dig selv som en mus eller en løve?

Forestil dig, at du ubevidst ser dig selv som en lille mus.

Hvis du oplever dig selv som svag, utilstrækkelig eller sårbar, vil du måske føle et konstant behov for at beskytte dig i dine relationer.

Du kan blive ekstra opmærksom på andres reaktioner, tage kritik meget personligt eller have svært ved at sætte grænser.

Men forestil dig nu, at du i stedet ser dig selv som en stor, stærk løve.

En løve, der kender sin egen styrke og ikke konstant behøver at bevise sit værd.

Når du hviler i dig selv og føler dig tryg ved den, du er, bliver det lettere at møde andre mennesker uden hele tiden at være på vagt.

Du behøver ikke længere beskytte dig mod enhver tænkelig fare, fordi du grundlæggende har tillid til dig selv.

Det er ikke nødvendigvis verden omkring dig, der har ændret sig. Det er måden, du oplever dig selv på.

Fra offerrolle til ansvar og handling

Hvordan mon selvbilledet ser ud hos et menneske, der ofte befinder sig i en offerrolle?

Ud fra mine erfaringer som psykoterapeut i Roskilde oplever jeg, at der hos nogle mennesker kan ligge en dyb følelse af utilstrækkelighed bag offerrollen.

En indre overbevisning om ikke at være god nok eller ikke at have evnerne til at ændre sin situation.

På den måde kan selvbilledet minde om den lille mus, der føler sig magtesløs over for omgivelserne.

Når vi bliver fanget i en offerrolle, kan vi komme til at dvæle ved det, der er svært, og ubevidst overlade ansvaret for vores trivsel til andre.

Det betyder ikke, at den smerte eller uretfærdighed, vi har oplevet, ikke er reel. Men hvis vi bliver ved med at identificere os med vores magtesløshed, kan det blive vanskeligt at skabe den forandring, vi længes efter.

På længere sigt kan det være smertefuldt at fastholde sig selv i en fortælling om, at man ikke har nogen indflydelse på sit eget liv.

Vejen ud begynder ofte med bevidsthed og et gradvist skifte fra passivitet til handling.

For vejen ud går ofte igennem det, vi forsøger at undgå.

Når vi tør møde vores ubehag, undersøge vores mønstre og tage ansvar for det, vi faktisk har mulighed for at ændre, begynder vi at bevæge os væk fra offerrollen.

Og netop her kan personlig udvikling for alvor begynde.

Er du klar til at skabe forandring i dit liv?

Kunne du tænke dig at blive bedre til at regulere dit nervesystem, forstå dine ubevidste mønstre og skabe større balance i dit liv?

Gennem psykoterapi kan du få støtte til at blive mere bevidst om de tanker, følelser og handlemønstre, der påvirker din hverdag.

Når du bliver opmærksom på det, der tidligere har styret dig ubevidst, får du mulighed for at træffe nye valg og handle mere bevidst.

Psykoterapi i Roskilde kan være et godt sted at begynde din rejse mod større selvindsigt, indre ro og varig forandring.

For måske handler personlig udvikling i virkeligheden ikke om at blive en anden, men om at give slip på det, der forhindrer dig i at være den, du allerede er.

Book en uforpligtende samtale her