Stress skader din hjerne – og det kan være permanent
Ny amerikansk forskning viser, at hjernen måske ikke kan gendanne de celler, der går tabt ved kronisk stress og depression – heller ikke hos unge. Hidtil har man troet, at hjernen kunne hele sig selv, men det viser sig nu ikke at være tilfældet.
Forskningen viser, at stresshormonet kortisol kan ødelægge hjerneceller i hippocampus – det område i hjernen, der styrer hukommelse, indlæring og evnen til at regulere stress. Jo længere stressen får lov til at dominere, desto større skade sker der.
Og værst af alt: Undersøgelser viser, at evnen til at danne nye hjerneceller ser ud til at stoppe omkring puberteten.
Det betyder, at det er vigtigere end nogensinde at tage psykisk mistrivsel alvorligt – og handle i tide.
- Har du selv mærket langvarig stress? Så er det måske tid til at tage første skridt mod ro og balance.
Stress makes you stupid
Ressourcer vs. krav
Ny forskning:
Hjerneskader fra stress kan være permanente
Amerikansk forskning peger nu på, at de hjerneceller, der går tabt ved langvarig stress og depression, måske slet ikke gendannes – hverken hos unge eller voksne. Det står i skarp kontrast til tidligere antagelser, hvor man mente, at hjernen kunne hele sig selv over tid. Konsekvensen? Jo længere du venter med at tage hånd om stress, angst, sorg eller depression, desto flere hjerneceller risikerer du at miste for altid.
Stress og hjerneskader – hvad forskningen viser
To prominente stressforskere, Bruce McEwen fra Rockefeller Institute og Robert Sapolsky fra Stanford University, dokumenterede allerede i slutningen af 1990’erne, at kronisk stress – nærmere bestemt stresshormonet kortisol – direkte skader hjerneceller i hippocampus. Dette område i hjernen spiller en central rolle i indlæring, hukommelse og regulering af stress. Når cellerne dør, kalder man det for atrofi.
Hippocampus, som har fået sit navn efter sin søhestelignende form, er altså ikke bare et kuriosum – det er et af de vigtigste centre i hjernen. Derfor ramte McEwens ord så hårdt og præcist: “Stress makes you stupid.”
Hvad er stress egentlig?
Ifølge Sapolsky er stress den biologiske mekanisme, der forbinder vores mentale tilstand med kroppens reaktioner. Negative tanker, selvkritik, angst og sorg kan aktivere kroppens alarmsystem, som om vi var i livsfare. Når stressen bliver langvarig, kan den føre til depression – især hvis hippocampus tager varig skade.
Evolutionært set er stress en overlevelsesmekanisme – skabt til at hjælpe os i situationer, hvor vi skal kæmpe eller flygte, f.eks. fra et rovdyr. Problemet i dag er, at vores hjerner reagerer på helt almindelige hverdagssituationer – mails, deadlines, konflikter – som var de livstruende. Og det sker ikke bare i minutter, men i døgndrift. Kortisol, som ellers er nyttigt i kortere perioder, bliver direkte skadeligt, hvis det forbliver aktivt i kroppen over længere tid. Det påvirker immunforsvaret, hjertet, aldringsprocessen – og især hjernecellerne i hippocampus.
Men kommer der ikke nye hjerneceller?
Det har i mange år været en udbredt opfattelse, at hjernen selv kunne danne nye celler, når stressen var væk – bl.a. med hjælp fra stamceller og vækstproteinet BDNF. Denne teori byggede primært på dyreforsøg og markører i menneskeligt hjernevæv.
Men den forestilling bliver nu udfordret af ny forskning.
Hvad den nye forskning viser
Under ledelse af professor Arturo Alvarez-Buylla fra University of California, San Francisco, blev 59 menneskehjerner undersøgt. Den yngste hjerne, hvor der stadig blev dannet nye celler i hippocampus, tilhørte en 13-årig. Hos alle ældre deltagere fandt man hverken unge neuroner eller de forløbere, der kunne have udviklet sig til nye hjerneceller.
Det tyder på, at når skader først er sket – især efter barndommen – er de måske permanente.