Er det kærlighed – eller er dit nervesystem blevet afhængigt af relationen?

Du ved måske godt, at relationen ikke er god for dig.

Alligevel længes du.

Når den anden trækker sig, fylder personen pludselig endnu mere i dine tanker. Du mærker uro i kroppen. Du analyserer beskeder og samtaler. Du håber på kontakt.

Og når personen så kommer tæt på igen, sker der noget næsten øjeblikkeligt:

Kroppen falder til ro.

Det kan føles som et bevis på kærlighed:

“Se, hvor meget dette menneske betyder for mig.”

Og måske elsker du faktisk personen.

Men der kan samtidig foregå noget andet.

For nogle gange er det ikke kun hjertet, der længes.

Det er også nervesystemet.

I mit arbejde med psykoterapi i Roskilde møder jeg mennesker, som netop kæmper med denne form for relationelle mønstre. De kan ofte godt se med fornuften, at noget er svært eller smertefuldt, men kroppen og følelserne fortæller en helt anden historie.

For hvorfor kan det være så svært at give slip på et menneske, selv når relationen gør ondt?

En del af svaret kan findes i vores tilknytning og nervesystem.

Når intensitet føles som kærlighed

Vi mennesker søger tilknytning.

Fra begyndelsen af livet er vi afhængige af andre mennesker for tryghed, kontakt og regulering. Derfor reagerer vores nervesystem kraftigt, når en vigtig relation bliver truet.

Hvis en relation er præget af skift mellem nærhed og afstand, kan der opstå en særlig dynamik.

Den ene dag mærker du:

“Vi har noget helt særligt.”

Den næste:

“Jeg ved ikke, om personen overhovedet vil mig.”

Så kommer nærheden tilbage.

Og kroppen oplever lettelse.

Det kan skabe en følelsesmæssig rutsjebane, hvor længsel, frygt, håb og lettelse hele tiden afløser hinanden.

Problemet er, at vi let kommer til at fortolke intensiteten som et mål for kærlighedens størrelse.

Men intensitet og kærlighed er ikke nødvendigvis det samme.

Hjernen elsker det uforudsigelige

Her bliver dopamin interessant.

Dopamin bliver ofte omtalt som et lykkehormon, men det er mere præcist at forstå det som et signalstof, der blandt andet spiller en vigtig rolle i motivation, forventning og belønning.

Det er involveret i oplevelsen af:

“Måske kommer belønningen snart ”

Og netop uforudsigelighed kan fastholde vores opmærksomhed meget stærkt.

Hvis du ved, at et menneske er der, behøver hjernen ikke konstant overvåge relationen.

Men hvis kontakten skifter mellem:

nærhed – afstand – nærhed – afstand

kan systemet begynde at holde ekstra øje.

Kommer der en besked?

Er personen sur?

Har jeg gjort noget forkert?

Er vi okay?

Er personen på vej væk?

Når beskeden eller nærheden endelig kommer, kan der opstå en stærk lettelse.

Nogle gange næsten en rus.

Ikke nødvendigvis fordi relationen pludselig er blevet bedre, men fordi uroen midlertidigt stopper.

Når kærlighed bliver blandet sammen med alarm

Vores autonome nervesystem arbejder hele tiden med at regulere kroppen og reagere på tegn på sikkerhed og fare.

Meget af dette foregår uden for vores bevidste kontrol.

Hvis du tidligere i livet har oplevet, at kærlighed eller følelsesmæssig kontakt var

uforudsigelig, kan dit system have lært:

“Jeg skal holde øje med relationen ”

Måske var der kærlighed, men ikke altid følelsesmæssig tilgængelighed.

Måske skulle du mærke efter, hvilket humør en forælder var i.

Måske oplevede du afstand, kritik, tavshed eller afvisning.

Barnet laver ikke en psykologisk analyse af situationen.

Barnets nervesystem lærer blot:

Tilknytning kræver opmærksomhed.

Mange år senere kan det mønster dukke op i et voksent parforhold.

Ikke fordi du bevidst vælger det.

Men fordi kroppen genkender dynamikken.

Det velkendte kan føles mere tiltrækkende end det trygge

Det er et af de store paradokser i vores relationer.

Vi tror ofte, at vi automatisk søger det, der er godt for os.

Men mennesker kan også blive tiltrukket af det, der føles velkendt.

Og velkendt er ikke nødvendigvis det samme som trygt.

Hvis dit nervesystem kender kærlighed som noget, du skal kæmpe for, kan et menneske, der er stabilt og følelsesmæssigt tilgængeligt, måske i begyndelsen føles mindre spændende.

Der mangler noget.

Ingen jagt.

Ingen stor lettelse.

Ingen følelsesmæssig eksplosion.

Bare stabilitet.

Det kan fejlagtigt blive fortolket som:

“Der er ikke rigtig kemi.”

Mens et menneske, der aktiverer usikkerhed, længsel og jagt, kan føles:

“Wow. Her sker virkelig noget ”

Og ja – der sker noget.

Men det interessante spørgsmål er:

Hvad er det egentlig, der sker i mig?

Er det kærlighed – eller en traumebinding?

Begrebet traumebinding bliver brugt meget i dag, og det er vigtigt ikke at bruge det om enhver vanskelig eller intens relation.

Men i nogle relationer kan skift mellem stærk nærhed, konflikt, afstand og efterfølgende genforening være med til at skabe en meget stærk følelsesmæssig binding.

Man kan derfor opleve et paradoks:

Jo mere smertefuld relationen bliver, desto sværere kan det føles at give slip på den.

Det betyder ikke nødvendigvis, at kærligheden ikke er ægte.

Det betyder snarere, at kærligheden kan være blevet viklet sammen med frygt, længsel, håb og nervesystemets behov for igen at opleve kontakt og sikkerhed.

Derfor kan spørgsmålet “Elsker jeg personen?” nogle gange være utilstrækkeligt.

Et andet vigtigt spørgsmål er:

“Hvad sker der med mig, når jeg er i denne relation?”

Kroppen kan forveksle lettelse med kærlighed

Forestil dig, at du har været urolig i tre dage, fordi du mærker afstand fra din partner.

Så kommer beskeden:

“Jeg savner dig. Skal vi ses?”

Du mærker måske straks varme i kroppen.

Tankerne falder til ro.

Du kan trække vejret igen.

Det er en stærk oplevelse.

Men prøv at være nysgerrig på forskellen mellem:

“Jeg bliver glad, fordi jeg elsker dig.”

og:

“Jeg bliver lettet, fordi jeg ikke længere føler mig forladt.”

De to oplevelser kan sagtens eksistere samtidig.

Det er netop derfor, vores kærlighedsrelationer kan være så komplekse.

Hvordan føles tryg kærlighed?

Tryg kærlighed behøver bestemt ikke være kedelig.

Der kan være seksualitet, passion, begær, leg, eventyr og dyb forelskelse.

Men under det hele findes noget andet:

En grundlæggende oplevelse af sikkerhed.

Jeg ved nogenlunde, hvor jeg har dig.

Jeg må være mig selv.

Jeg behøver ikke hele tiden aflæse dig.

Vi kan blive uenige uden at hele relationen trues.

Jeg kan sige nej uden at være bange for at miste dig.

Du kan have brug for plads uden at forsvinde følelsesmæssigt.

Vi kan såre hinanden – og efterfølgende tage ansvar og reparere kontakten.

Det betyder ikke, at et trygt parforhold aldrig aktiverer gamle sår.

Det gør nære relationer næsten uundgåeligt.

Forskellen ligger blandt andet i, hvad vi gør, når sårene bliver aktiveret.

Spørg ikke kun: “Elsker jeg?”

Hvis du befinder dig i en relation, der fylder enormt meget følelsesmæssigt, kan du prøve at stille dig selv nogle andre spørgsmål.

Ikke kun:

“Elsker jeg dette menneske?”

Men også:

“Hvordan har mit nervesystem det i denne relation?”

Bliver du over tid mere rolig?

Mere dig selv?

Mere fri?

Mere levende?

Kan du mærke dine egne behov?

Kan du sætte grænser?

Eller bruger du en stor del af din energi på at aflæse den anden?

Venter du?

Analyserer du?

Tilpasser du dig?

Forsøger du hele tiden at genoprette kontakten?

Er du ofte bange for at miste?

Svarene betyder ikke automatisk, at du skal blive eller gå.

Men de kan fortælle dig noget vigtigt om det relations mønster, du befinder dig i.

Psykoterapi kan hjælpe dig med at forstå dine relations mønstre

Hvis du genkender dig selv i nogle af disse mønstre, kan psykoterapi være en mulighed for at undersøge, hvad der sker i dig, når nærhed, afstand eller frygten for at miste bliver aktiveret.

I min praksis med psykoterapi i Roskilde arbejder jeg blandt andet med nervesystemet, tilknytning, traumer, traumebindinger og relationelle mønstre.

Det terapeutiske arbejde handler derfor ikke kun om, hvad du tænker om relationen.

Vi kan også være nysgerrige på:

Hvad sker der i kroppen, når den anden trækker sig?

Hvad bliver aktiveret i dig, når du føler dig afvist?

Hvorfor bliver behovet for kontakt pludselig så stærkt?

Hvad sker der med dine grænser, når du bliver bange for at miste?

Og hvor har du måske tidligere lært denne måde at være i relation på?

For nogle handler arbejdet om gradvist at kunne stå mere roligt i sig selv.

For andre handler det om at mærke egne behov tydeligere, sætte sunde grænser eller begynde at skelne mellem kærlighed, frygt og følelsesmæssig afhængighed.

Målet er ikke at fortælle dig, om du skal blive i eller forlade en relation.

Målet er, at du bliver bedre i stand til at mærke dig selv, så dine valg i højere grad træffes fra et sted med klarhed frem for frygt.

Heling handler ikke nødvendigvis om at gå

Når mennesker opdager deres relations mønstre, kommer spørgsmålet ofte:

“Betyder det så, at jeg skal forlade min partner?”

Ikke nødvendigvis.

Nogle relationer kan udvikle sig enormt meget, når begge mennesker bliver bevidste om deres mønstre og begynder at tage ansvar for dem.

Men det kræver mere end indsigt.

Det kræver handling.

Evnen til at reparere.

Evnen til at kommunikere.

Evnen til at tage ansvar.

Evnen til at blive i kontakten, når noget bliver svært.

Og ikke mindst viljen til at skabe mere tryghed sammen.

For én person kan ikke alene skabe et trygt parforhold for to mennesker.

Fra jagt til kontakt

Hvis du genkender dig selv i dette, er målet ikke at blive et menneske, der ikke har brug for andre.

Vi har brug for hinanden.

Tilknytning er dybt menneskeligt.

Målet er heller ikke at lukke hjertet for at beskytte dig selv.

Målet kan i stedet være gradvist at lære forskellen mellem:

kærlighed og frygt

længsel og alarm

passion og uforudsigelighed

kontakt og jagt

at vælge et menneske og at være bange for at miste et menneske.

Når nervesystemet bliver mere reguleret, sker der ofte noget interessant.

Du kan begynde at se relationen klarere.

Ikke kun gennem frygten for at miste.

Men gennem spørgsmålet:

“Er dette faktisk godt for mig?”

Måske er kærlighed også ro

Vi taler meget om sommerfugle i maven.

Om kemi.

Om at blive slået omkuld.

Men måske skal vi også lære at genkende en anden form for kærlighed.

Den kærlighed, hvor kroppen ikke hele tiden behøver være på arbejde.

Hvor du ikke skal gætte.

Hvor du ikke skal kæmpe for din plads.

Hvor kærlighed ikke kun mærkes i de store genforeninger efter afstand, men i de små stabile handlinger:

Jeg er her.

Jeg ser dig.

Du betyder noget for mig.

Vi kan tale om det.

Vi finder tilbage til hinanden.

Det kan føles mindre dramatisk.

Men måske er det netop dér, noget dybere kan få mulighed for at vokse.

For kærlighed behøver ikke altid føles som ild.

Nogle gange føles kærlighed som at kunne sænke skuldrene.

Søger du psykoterapi i Roskilde?

Hvis du oplever, at du igen og igen bliver fanget i svære relations mønstre, eller hvis en relation skaber uro, angst eller en oplevelse af at miste dig selv, kan psykoterapi være en mulighed for at forstå, hvad der ligger bag.

Jeg tilbyder psykoterapi i Roskilde, hvor jeg blandt andet arbejder med nervesystemet, traumer, tilknytning, relations mønstre og personlig udvikling.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker en samtale om, hvorvidt et terapeutisk forløb kunne være relevant for dig.

Læs mere om psykoterapi og det terapeutiske rum → KLIK HER

Kontakt mig for en tid → KLIK HER